Gud ser på hjertet. (Skrevet af Bigie)

På en kristen gotisk side på nettet fandt jeg en tegning af en pige med sort hår og sort makeup om øjnene, og sammen med billedet en tekst, hvorpå der stod: ”Jeg kan lide sort ja, og hva’ så?”. Og under billedet stod dette vers:

»Det drejer sig ikke, om det mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« 1. Samuel 16,7.

Denne pige havde sikkert tit fået spørgsmål og kommentarer fra andre mennesker omkring hendes påklædning, hendes sorte hår eller hendes makeup. Hun var sikkert træt af disse spørgsmål og kommentarer, og ked af det over ikke bare, at kunne få lov til at være den hun var, med alt det smukke og unikke som hun indeholdt. Hun var måske begyndt at føle sig anderledes og udenfor fællesskabet. Hun havde måske forsøgt at være en del af et fællesskab, og havde forsøgt at række ud til dem, som syntes, at hun var så meget anderledes end dem. Men de havde ikke forstået hende, og hun havde trukket sig længere og længere væk.

Sådan er det også for nogen af os der hører metal, går i sort tøj, og som skriver mærkelige digte og går ture i skoven om natten. Det at være en kristen og samtidig have en meget anderledes stil, kan være meget svært. Det er svært for nogle folk i kirken at forstå, at en kristen kan have piercinger og tatoveringer og høre metal. Nogle ser på det ydre og bliver skræmte, og har nogle fordomme omkring den slags påklædning og musik, og forbinder det med noget dårligt og oprørsk. Vi bliver misforstået, men det som vi i virkeligheden ønsker er bare, at høre til og være elsket som dem, vi er.

Når vi tænker på vores ægtefælle, mor, bror eller bedste ven, som har kendt os rigtig længe eller hele vores liv, så ser vi nogen, der ser på os med kærlighed, uden fordømmelse og kritik. De ser ikke vores facade, men ser ind i vores indre og kender os på en helt speciel måde. De elsker os for dem vi er indeni, og for de smukke egenskaber vi har. Måske kan de ikke altid virkelig forstå os, eller vise os at vi virkelig er okay, som dem vi er. Selvom vi har mennesker omkring os, der elsker os, kan vi stadig føle os alene, anderledes, udenfor.

Men sådan er det aldrig med Gud. Gud ser på hjertet, Han ser ikke på det ydre. Han ser ikke på udseende, tøjstil eller frisure. Han ser gennem facaden og ind i kernen, på alt det der ligger derinde og længes efter at komme til udtryk. Han ser vores hjertes indstilling, vores længsel efter at være sammen med Ham, og vores ønske om at høre til et sted. Hos Gud hører vi virkelig til, hos Ham er vi ikke anderledes eller bliver misforstået. Han forstår os og kender vores tanker og følelser fuldstændig, fordi Han har skabt os, sådan som vi er. For Ham er vi unikke og smukke, med fantastiske egenskaber og karaktertræk. (Salme 139, 13-16). Han har skabt os som kreative væsener, og Han ønsker at vi skal bruge den kreativitet. Gud har et formål med hver eneste af os, Han har en plan for vores liv. Når vi oplever Hans kærlighed i vores liv og ser os selv, som Han ser os, og ikke som mennesker ser os, så ændres vores liv. Så ser vi os selv uafhængig af menneskers syn på os, men sådan som Gud har skabt os.

Da Jesus mødte den samaritanske kvinde ved brønden, så han ikke på hendes ydre, men Han så direkte ind i hendes hjerte, og så den længsel hun havde (Joh.4,7-30). Han så forbi facaden og ind i kernen, helt ind i hendes indre, og hendes liv forandrede sig og hun blev aldrig den samme.

Når vi ved, hvordan det er at føle sig anderledes, kan vi også forstå dem, der føler sig anderledes, alene og udenfor. Gud kan bruge os til at påvirke de menneskers liv, som har brug for Ham, og Han har givet os vores kreativitet, for at vi kan kommunikere ud til andre, hvem Han er.

»Gud, jeg takker dig for dem, der læser det her. Jeg takker dig, at du er en stor, kreativ og kærlig Gud. Jeg takker dig for de mennesker, de er, skabt af dig, unikke og højt, højt elskede. Velsign dem lige nu, mens de sidder her og læser, og rør dem dybt i deres hjerter med din ufattelige kærlighed. Jeg takker dig for den plan og den vej, du har for hver eneste af dem, tak at du ikke glemmer en eneste, og at du har styr på alt simpelthen. Tak at alt er muligt for dig, og at al magt tilhører dig. Jeg beder dig om, at du må vise hver af disse vidunderlige mennesker den vej, de skal gå, og at de må opleve, at du er med dem altid!

Jeg beder om styrke, kraft, mod og tillid til dig, Gud, i det hver enkelt har gang i og går igennem lige nu. Tak at du bare styrer, at du bare er i kontrol.

Amen!«

Hvordan møder vi Jesus? (Skrevet af Daniel WP)

v20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:
»Salige er I, som er fattige,
for Guds rige er jeres.
v21 Salige er I, som sulter nu,
for I skal mættes.
Salige er I, som græder nu,
for I skal le.
v22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. v23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.
v24 Men ve jer, I som er rige,
for I har fået jeres trøst.
v25 Ve jer, I som er mætte nu,
for I skal sulte.
Ve jer, I som ler nu,
for I skal sørge og græde.
v26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.
(Luk 6, 20-26)

Det her er saligprisningerne fra bjergprædikenen et lille udsnit af de enormt provokerende ting Jesus sagde, mens han vandrede på jorden. Men hvordan kan dette passe? Hvordan kan det være at de salige er alle de fattige, sultende og dem der græder. Jeg kan i hvert fald ikke se saligheden ved det.

Og hvis der er nogen der er salige, må det da lige være de rige, dem som er mætte og ler, de har jo ingen sorger, men de får jo af vide at de kan forvente alt muligt ondt.

Men lad os skifte scenariet lidt, hvis du læser Matt 19, 16-22:

v16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« v17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« v18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, v19 ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « v20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« v21 Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« v22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Denne mand er helt sikkert en god person, han har både styr på sit liv og sin frelse, han kommer endda til Jesus for at være sikker på at han nu er frelst. Men det svar han får bedrøver ham og han ender med at gå bedrøvet bort.

v24 Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst.

Lad os se på et sidste sted i bibelen, hvis du læser Mark 7, 24-30:

v24 Så brød Jesus op derfra og drog til egnen ved Tyrus. Og han gik ind i et hus og ville ikke have, at nogen skulle vide det; men han kunne ikke holde sig skjult. v25 En kvinde, hvis datter havde en uren ånd, hørte om ham, og straks kom hun og kastede sig ned for hans fødder. v26 Men kvinden var hedning af syrisk-fønikisk herkomst; og hun bad ham om at drive dæmonen ud af datteren. v27 Men han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte. For det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v28 Men hun svarede ham: »Herre, de små hunde under bordet æder da af de smuler, børnene taber.« v29 Så sagde han til hende: »Fordi du svarede sådan, så gå hjem, dæmonen er faret ud af din datter.« v30 Og hun gik hjem og fandt barnet liggende på sengen, og dæmonen var faret ud.

Her er der en kvinde i sorg, hun har en besat datter, hun kommer til Jesus, men Jesus hentyder til at hans tid er reserveret til Israelitterne (børnene), men hun ydmyger sig og sammenligner sig selv med en hund, som er et urent dyr og datidens version af gribbe. Denne kvinde har det ikke godt eller giver tegne på at være et godt menneske i forholde til den rige mand fra teksten før. Men alligevel hjælper Jesus denne kvinde som har så meget mindre grund til det end den rige mand.

»Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres.«

Som man kan se har det stor betydning hvordan du møder Jesus, hvis du er overlegen og mener du har styr på dit liv tror at du kan frelse dig selv, som den rige mand, lægger du dig under loven og vil ikke møde andet end krav og dom. Men hvis du kommer til Jesus ydmygt og sønderknust, giver han dig frelsen, Hvis du har erkendt at du ikke engang er værdig til at møde Jesus kommer han til dig og hjælper dig.

Daniel WP