Assaulting Vanity er oprettet for at danne netværk og skabe kontakt mellem nogle mennesker som der ikke findes ret mange af.

En lille gruppe i Danmark der lytter til en helt særlig musik og en helt særlig Gud. Der er tale om danske kristne metallere.

Assaulting Vanity henvender sig til ovenstående gruppe. Men alle er selvfølgelig velkommen til at besøge hjemmesiden og deltage i forummet.


Navnet:
Vi kender nok alle, kristne som ikke-kristne, til at føle tomheden, meningsløsheden, intetheden. Denne følelse kan angribe en men hvad gør man så ved den??

Assaulting Vanity vil gerne være med til at angribe denne tomhed. Vi tror på og oplever i vores liv at kontakten med Gud sætter noget andet i stedet. Noget eksistentielt og Åndeligt der kan være svært at beskrive med ord og dog ved vi hvad det er. Det er kontakten med Gud.

Et af synonymerne til vanity er pride. Det kan være svært som menneske at se sine nederlag og skuffelser i øjnene. Vi kan prøve at ignorere dem, for kun at se dem vokse sig stærke.

Vi tror på, at kontakten med Jesus hjælper mennesker til at erkende sine nederlag. Jesus møder med tilgivelse.

Paulus' brev til romerne kap 8 vers 31-39:
» Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? - som der står skrevet:

På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.«


forside // hvad, hvorfor, hvem // netikette på forum // Vedtægter
forum // andagter // forældre //  artikler // kontakt // links // Forældre forum // foredrag // Metal Gudstjeneste